Med denne robotstøvsuger fra Ecovacs får du en model, der egner sit til arealer på op til 100 kvm. Der er tale om en opdateret udgave af Deebot-serien, og denne model kan blandt andet integreres med Amazon Alexa og Google Home. Robotten styres via en avanceret app på din smartphone, hvorfra det er muligt at kontrollere og planlægge driften.
Deebot 900 benytter et laser-baseret navigationssystem og laver selv et virtuelt kort over dit hjem. Det betyder, at den kommer ud i alle kroge. Kortet opdateres løbende, hvis du flytter om. Der er trappe- og møbelsensor i robotten.

Batteri

Modellen benytter et batteri af nikkel-metalhydrid-akkumulator typen. Ladetiden er på fire timer, og der er en køretid på 100 minutter, for et fuldt opladet batteri. Robotten vender selv tilbage til ladestationen, når batteriet næsten er fladt, og genoptager automatisk programmet igen, når det er fuldt opladet.

Funktioner

Der kan vælges mellem tre forskellige rengøringsprogrammer: Auto, som er det almindelige program. Intensiv, som benyttes, når du ønsker ekstra grundig rengøring. Område, hvis du ønsker rengøring indenfor et bestemt afgrænset område, for eksempel foran døren. Sidstnævnte indstilles også via din smartphone, hvor du kan markere det område, som ønskes rengjort. På samme måde er det muligt at opsætte virtuelle begrænsninger for robottens rengøring, hvis du ønsker at den ikke skal køre ind i et bestemt område.
Robottens firmware opdateres løbende, og det forventes, at der med tiden tilføjes flere og flere funktioner.
Robottens beholder har en kapacitet på 0,35 liter. Luften, som sendes ud af robotten, filtreres ved hjælp af Ecovacs’ high efficiency filter.
Der er ingen øvre grænse for antallet af rum, som robotten kan benyttes i.

Øvrige

Med til robotten medfølger 2 støvfiltre, 4 sidebørster, 1 rengøringsværtøj, 1 ladestation samt 1 suge-tilbehør.
Modellen har en højde på 9,5 cm og en diameter på 33,6 cm.
Robotten har et støjniveau på 68 dB.