iRobot Roomba 680 er en robotstøvsuger udstyret med et væld af gode funktioner og en række innovative teknologier. Det avancerede iAdapt-Navigationssystem kombineret med en række forskellige sensorer bevirker at robotten bevæger sig problemfrit rundt i hjemmet, manøvrerer under / omkring møbler, undgår trapper / afsatser og ikke mindst arbejder helt ind til væggen og langs listerne. Den er utrolig nem at have med at gøre, da du som bruger blot skal trykke på “clean” knappen, hvorefter den vil påbegynde støvsugningen. Derudover har du dog også mulighed for at skemaplanlægge, hvornår du ønsker robotten skal støvsuge, således du med andre ord kan programmere den til at støvsuge på bestemte tidspunkter alle ugens dage. Efter støvsugning eller når robotten er ved at være afladet, så vil den automatisk finde tilbage til den medfølgende ladestation for at påbegynde opladning. Bemærk også at robotten har en indikator, som oplyser når beholderen i robotten er fuld.
Navigation og sensorer
Navigationen kombineret med sugeeffektivitet er nogen af de vigtigste faktorer for en robotstøvsuger. Denne robotstøvsuger er udstyret med et af de mest avancerede systemer på markedet, nemlig iAdapt-Navigationssystem, hvilket sikrer dig en optimal manøvrering rundt i hele hjemmet, således robotten kommer til at arbejde systematisk og effektivt. De mange sensorer sørger løbende for at scanne for mulige forhindringer og robotten vil langsomt sænke farten, når den begynder at nærme sig en forhindring for derefter at ændre retning. Den er desuden udviklet til at kunne arbejde helt ud i hjørnerne og langs vægge, hvilket skyldes en kombination af det patenterede 3-trins-system. Bemærk desuden at robotten leveres inklusive virtuel væg, således du har mulighed for at blokere et område hvor du ikke ønsker at robotten skal støvsuge. Det kan eksempelvis være op til en dør.
Betjening og skemaplanlægning
Med iRobot Roomba 680 har du mange muligheder for at styre hvordan støvsugningen skal fortsætte. Ønsker du at holde det simpelt, så kan du blot trykke på “Clean” knappen, hvorefter robotten automatisk vil påbegynde støvsugningen. Ønsker du derimod at skemalægge hvornår robotten skal arbejde, så kan dette ligeledes lade sig gøre ved hjælp af robottens front. Her kan du nemlig indstille robotten til at køre automatisk på bestemte tidspunkter alle ugens dage.
Batteri og opladning
iRobot Roomba 680 er udstyret med et kraftfuld lithium ion batteri. Batteriet har en driftstid på op til 60 minutter og så snart den er ved at være afladet vil den automatisk være i stand til at finde tilbage til ladestationen for at begynde på opladningen. Opladning tager omtrent 3 timer. Bemærk desuden at både ladestation og strømledning er medfølgende til modellen.