Bedste centralstøvsugere i November 2017

Find de centralstøvsugere der klarer sig bedst i test og får de bedste anmeldelser her.

00
#1
Nilfisk All-In-1 250
✓ 4.7 ud af 5 (3 brugere)
DKK 7.385
Se forhandlere »
00
#2
Nilfisk All-in-1 250 wireless
✓ 0.0 ud af 5 (0 brugere)
DKK 7.595
Se forhandlere »
00
#3
Nilfisk ALL-IN-1 Supreme 150
✓ 0.0 ud af 5 (0 brugere)
DKK 4.315
Se forhandlere »
loading icon

Bedste tilbud lige nu...

10%
Miele Complete ...
3.696,-
3.326,-

Vis alle støvsuger tilbud




Hvilken centralstøvsuger er bedst?

Hos Test-støvsuger.dk, har vi i vores støvsuger test vurderet støvsugere på baggrund af brugeranmeldelser og resultater i test. Vi er kommet frem til Nilfisk All-In-1 250, som det bedste valg af centralstøvsuger.

Valg af centralstøvsuger

Hvis du er blevet træt af at slæbe rundt på støvsugeren, kan du overveje at investere i en centralstøvsuger. En centralstøvsuger kan også vise sig praktisk, hvis du bor i et hus med mange rum eller et sted med mange kvadratmeter. Det kan også være, at du er træt af, at dit gulv bliver udsat for det slid, som det medfører at køre rundt med en ordinær støvsuger en eller to gange om ugen. I det følgende vil vi fortælle dig om de overvejelser og specifikationer på en centralstøvsuger, du skal være opmærksom på, inden du investerer i en.
 
Hvordan fungerer en centralstøvsuger?
Lad os allerførst slå fast, hvordan en centralstøvsuger egentligt fungerer. Som det antydes i navnet, skal selve støvsugeren placeres et centralt sted. Her bliver den stående, og via et rørsystem skal du blot tilslutte slangen til forskellige udtag, som er placeret strategiske steder i dit hus. I øvrigt behøver selve støvsugeren ikke stå centralt i huset ét sted. Du kan placere den i kælderen eller bag et skab. Det er langt hen ad vejen op til dig selv.
 
Installation af en centralstøvsuger
Det er klart, at der kræves noget forarbejde, når der skal sættes en centralstøvsuger op, og det skal du være opmærksom på, hvis du overvejer at købe en. Hvis der er tale om nybyggeri, støbes støvsugerrørene ofte ind i soklen, men skal du have rørene installeret i et nyt hus, skal du enten være en dygtig gør-det-selv-mand eller få fagfolk til at hjælpe dig. På punktform ser installationen af en centralstøvsuger sådan ud:

 

  1. Installer støvsugeren det sted i huset, den skal være
  2. Monter udtagene til støvsugerslangen
  3. Kobl rørene til udtagene og støvsugeren

 

Det er vigtigt, at du gør det i præcis den rækkefølge, som er beskrevet her. I øvrigt kan du nøjes med et enkelt udtag til et hus på 90 kvm, da støvsugerslangen normalt er ni meter lang. Til et hus på cirka 200 kvm vil du normalt skulle bruge tre udtag + et enkelt til din garage, hvis du gerne vil have mulighed for at støvsuge din bil på samme måde.
 
Vær opmærksom på centralstøvsugerens kraft
Du skal huske at kigge på, hvor kraftig centralstøvsugeren er. Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi er interesserede i den specifikation, der hedder sugeeffekt. Mange mennesker ser i stedet på de watt, som motoren kan præstere, men det er udelukkende et mål for dens strømforbrug og har intet at gøre med dens evne til at gøre rent.
 
Centralstøvsuger, støvemission og allergi
Da centralstøvsugeren er gemt væk, er der ikke de samme problemer med støvemission, som du kan se, når du anvender en normal støvsuger. Derfor angives denne værdi heller ikke i specifikationerne for produktet. Når støvet suges ind i rørene bevæger det sig med cirka 100 km/t, og det er med til at sørge for, at støvet bliver presset godt sammen i bunden af støvsugeren, hvorfor udslippet også er minimalt.

 

Er du selv allergiker, eller er der personer i din familie, som er allergiske, er det en god idé at se nærmere på muligheden for at købe en centralstøvsuger. Du slipper i hvert fald for mange af de mikroskopiske partikler, der kan virke irriterende på næse og svælg. En centralstøvsuger er aktivt med til at forbedre din boligs indeklima.
 
Hvordan er centralstøvsugerens lydniveau?
I sagens natur kan du ikke høre centralstøvsugeren særligt godt, da den ikke er placeret i nærheden af dig. Det betyder dog ikke, at producenterne ikke har tænkt over centralstøvsugerens lydniveau. Derfor er lydniveauet heller ikke markant dårligere, end det du støder på ved andre almindelige støvsugere. Et lydniveau på små 70 dB(A) er ikke ualmindeligt, og det må siges at være inden for det acceptable.
 
Centralstøvsugerens kapacitet
Hvis det nu er kommet så vidt, og du er ved at investere i en centralstøvsuger, er det en god idé at se på, hvor meget snavs den kan indeholde. En centralstøvsuger kan indeholde store mængder snavs, og hvis du eksempelvis køber en centralstøvsuger med en kapacitet på 25 kilo, skal du kun tømme den et par gange om året. På grund af vakuumeffekten bliver snavset nemlig presset godt og grundigt sammen i bunden af støvsugeren.